Vind VIP-billetter til Danmarks største cykelløb

Savner du den daglige dosis cykelløb efter Tour de France? Vi har en perfekt kur til dig! Vind 2 stk. armbånd til VIP-området i målområdet under en valgfri etape i årets PostNord Danmark Rundt.

I ser opløbet fra de bedste pladser, ligesom der vil være mad og drikke. Vinderne trækkes mandag den 11. August og vil få direkte besked.

Deltag i konkurrencen

Škoda gør PostNord Danmark Rundt til en elektrisk oplevelse

Der er watt i pedalerne og watt i bilerne, når Škoda Danmark i år sponserer PostNord Danmark Rundt med 30 Enyaq. De mange elbiler tjener mange forskellige formål under Danmarks største professionelle cykelløb, hvor de bl.a. transporterer løbsledelsen, kommissærer, presse og VIP-gæster. I målområdet kan du opleve endnu en elektrisk favorit fra Škoda, for Elroq – Danmarks mest solgte bil i år – er også med til alle fem etaper. 


ff1c6b17-b0b9-42b3-9b78-9014c91d1bfd_638901626783899354.jpg

ff1c6b17-b0b9-42b3-9b78-9014c91d1bfd_638901627538571147.jpg

Goddag til Bornholm – farvel til Fuglsang

PostNord Danmark Rundt 2025 køres 12.-16. august over fem etaper og i alt 683 km. For første gang nogensinde starter løbet på Bornholm, hvor feltet sendes afsted fra Nexø til Rønne ad en kuperet rute langs øens kyst. Derefter fortsætter løbet til Sjælland, Fyn og Jylland med bl.a. enkeltstart i Kerteminde, krævende kongeetape fra Svendborg til Vejle (226,6 km og 2.200 højdemeter) og finale fra Hobro til Silkeborg. 

Samtidig bliver det et vemodigt farvel til Jakob Fuglsang, som afslutter sit professionelle liv på cyklen. Det sker med manér, for den tredobbelte vinder af løbet er iklædt landsholdets rød-hvide farver, og den sidste målstreg er i hjembyen Silkeborg.

Læs mere om årets PostNord Danmark Rundt